Et øjeblik!
Venter på YouTube...

Årets tema er LYS!

Vi ser frem til at byde dig velkommen til en helt fantastisk SommerCamp i uge 27 i Kolding: Danmarks hyggeligste Camp.

Forberedelserne er i fuld gang, og forventningerne til fællesskabet, indholdet og Guds velsignelse er helt i top. Her er oplagte anledninger til fordybelse og eftertanke, bevægelse og tilbedelse, glæde og begejstring og frem for alt en uge med en unik mulighed for at opleve Gud sammen med en masse glade mennesker. Vi sparker festen i gang lørdag aften og slutter med et brag torsdag aften.

Glæd dig til inspirerende undervisning om formiddagen, interaktion i de nye “Brændpunkter” om eftermiddagen og lovsang og forkyndelse om aftenen. Alt sammen indbundet i mange muligheder for fællesskab om måltider, sejlads på søen, kaffe i caféen og barbecue på grillen.

LYS! Er overskriften vi mødes under. Lys strømmer til os fra himlen og bringer liv og håb - og vi udfordres til at lade det lys brydes igennem os og give kolorit, varme og nærvær til vores land, vores byer, arbejdspladser, nabolag osv. Lys sættes ikke under en spand, men højt, så det giver lys til alle. Den lokale kirke er verdens håb og udfordringen lyder klart: Lys!

Vi har inviteret nogle forrygende forkyndere, som sammen med vores egne fra netværket, vil give temaet åbenbaring, vægt og nuancer og skabe vækst i vores liv og vores kirker.

Tilmeld dig allerede i dag og få den gode pris før d. 1. maj.

Vi ses i uge 27 i Kolding.
Jacob Viftrup